Antiinflammatorisk kost og knoglerne – en stærk forbindelse
Foredrag med ernæringsterapeut Pernille Høegh
Vidste du, at din tarm og dine knogler taler sammen? Ny forskning viser, at der findes en mave-tarm-knogle akse, hvor tarmfloraen (mikrobiomet) påvirker både betændelsestilstande i kroppen og selve knoglestyrken.
Kronisk, lav inflammation – den “stille betændelse” – kan nemlig fremskynde nedbrydningen af knoglevæv. Derfor er det ikke kun kalk og D-vitamin, vi skal tænke på, men også hvordan vi kan dæmpe inflammationen gennem kosten.
En antiinflammatorisk kost hjælper ved at:
· Støtte tarmens mikrobiom med fibre fra grøntsager, frugt og fuldkorn.
· Tilføre gode fedtsyrer fra fisk, nødder og kerner, der dæmper betændelse.
· Tilføre vitaminer, mineraler og antioxidanter mm. fra bær, grønne grøntsager og krydderier, som beskytter celler og knogler.
Resultatet? Mindre inflammation, bedre optagelse af næringsstoffer og stærkere knogler. Mange oplever også færre smerter, bedre fordøjelse og mere energi i hverdagen – alt sammen faktorer, der giver en bedre livskvalitet, når man lever med knogleskørhed.
Dagens program
16.00: Velkomst
16.10: Foredrag med ernæringsterapeut Pernille Høegh
16:50: Pause med sandwich og vand
17.05 - 17.45: Spørgsmål
18.00: Tak for i dag
Praktisk om dagen
Gode parkeringsforhold tæt ved indgangen.
Handicapforhold: sliske og elevator på stedet
Om foredragsholderen
Ernæringsterapeut | Ernæringslinjen | Siden 2015
1:1 kostforløb primært til klienter med livsstils-sygdomme i Faxe og Kbh.
Underviser i den antiinflammatoriske kost på gruppeforløb i Faxe og online.
Foredragsholder indenfor kost og fordøjelsesproblemer, hjertekarsygdom, knogleskørhed, smerter, Parkinsons og overgangsalder.
Projektleder | Cook Medical | 2011-14
Testede aorta grafts i kliniske studier rundt på sygehuse i Europa
Projektleder | Scantox | 2006-11
Stod for planlægning, test af lægemidler i prækliniske studier samt afrapportering af resultater.
Projektleder | Nordic Bioscience | 2001-06
Skrev speciale samt startede PhD studie. Fik i mellemtiden 2 børn og måtte søge anden ansættelse, tættere på hjemmet.
Uddannelse
Functional Medicine Practitioner | 2022 | IFM i USA
3-årig deltidsuddannelse i ernæring ved sygdom, målrettet praktiserende læger i USA.
Ernæringsterapeut | 2014 | CET i DK
3-årig deltidsuddannelse indenfor kost og ernæring.
Humanbiolog | 2002 | KU i DK
6-årig kandidatuddannelse med speciale i knoglemetastaser i mus.
Spar penge - bliv medlem af Osteoporoseforeningen
Få rabat på billetten som medlem af Osteoporoseforeningen. Et medlemskab koster kun fra 225 kr. om året og giver dig adgang til en række fordele og gratis personlig rådgivning. Bliv medlem her
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 22. april 2026 kl. 16:00 til 18:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 19. april 2026 kl. 18:00
Sted
Næstved Rygcenter
Bataljonsvej 3 1. sal
4700 Næstved
Arrangør
Osteoporoseforeningen, Lokalafdeling Storstrøm
Tlf. +45 42274618
storstrom@osteoporose.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser